​Hvem er Vejle Turisttrafik?

Vejle Turisttrafik er et familieejet busselskab med mere end 45 års erfaring. Siden begyndelsen i 1975 har firmaet leveret bustransport og busrejser skræddersyet til kundernes behov og ønsker. Selskabet blev startet af Benny Petersen (senior) og drives i dag af sønnerne Henning Petersen og Benny Petersen (junior). Vejle Turisttrafik råder i dag over 33 busser.​​

      2024

  • I efteråret 2024 tager vi to fabriksnye Mercedes busser i brug. Den første bus er en firestjernet Mercedes Tourismo-turistbus med plads til 52 passagerer og en rejseleder. Den anden bus er en Mercedes Sprinter VIP-minibus med plads til 16 passagerer og en rejseleder. Begge busser er leveret af Hessel Bus A/S.


2024

  • ​I marts måned tager vi en fabriksny Neoplan Cityliner i brug. Den firestjernet turistbus har plads til 55 passagerer og en rejseleder. Bussen er leveret af Man Truck & Bus Danmark A/S.
  • 2023
    ​Vejle Turisttrafik fortsætter sit gode samarbejde med FlixBus og bliver i foråret 2023 operatør på selskabets nye rute fra Søndervig til København.

  • 2023
    ​Vejle Turisttrafik bestiller i det tidlige forår tre fabriksnye turistbusser til levering i sommeren 2023. Der er tale om to nye MAN Lions Coach R08 turistbusser og en ny Neoplan Skyliner dobbeltdækker. De tre busser bliver leveret af Man Truck & Bus Danmark A/S. De to turistbusser har hver plads til 53 passagerer, og dobbeltdækkeren har plads til 81 passagerer.

  • 2022
    Vejle Turisttrafik investerer i en helt ny dobbeltdækker. Dobbeltdækkeren af modellen SETRA 531 DT kommer til at køre på FlixBus-ruten Sønderborg til København.
  • 2022​
    Vejle Turisttrafik præsenterer en ny Mercedes-Benz Tourismo RH-turistbus. Den nye turistbus har plads til 54 passagerer samt en rejseleder.
  • 2022
     Vejle Turisttrafik investerer i en MAN Lion's Coach med plads til 55 passagerer og en          rejseleder. Bussen kører primært FlixBus-ruten Esbjerg - København.  

  • 2022
    ​Vejle Turisttrafik udbygger det gode samarbejde med FlixBus og kører nu tre ruter for busselskabet. De to nye ruter er rute 627 Sønderborg til København, og 625 Esbjerg til København.

  • 2022
    ​Endnu en brik er faldet på plads for Vejle Turisttrafik i arbejdet med at blive klar til opgaven som lokalbus-operatør for Sydtrafik i Vejle Kommune. Busselskabet har købt 19 Volvo 8900 busser hos Dansk Bus Renovering i Tørring.
    ​​
  • 2021
    Vejle Turisttrafik ​bestiller seks spritnye Mercedes Benz Intouro rutebusser hos Evobus Danmark A/S til levering næste år. Busserne skal kører på nogle af 26 lokalbusruter, som vi skal kører for Sydtrafik efter efterårsferien 2022

  • 2021
    Vejle Turisttrafik vinder Sydtrafiks udbud om at blive lokalbus-operatør i Vejle Kommune. Aftalen betyder, at vi kommer til at køre 26 lokalbusruter efter efterårsferien 2022.
  • 2021
    Vejle Turisttrafik og Bent Thykjær har pr. 1. august solgt Thykjær Turisttrafik til DK Bus.
  • 2020  
    ​Vi har solgt Pubbussen og konceptet bag til GF Taxi / GF Busser i Nordborg.
  • 2019
    Vejle Turisttrafik har lavet aftale med Leif Ballegaards Minibus fra Brejning. Aftalen betyder, at Vejle Turisttrafik overtager firmaets minibus.

  • 2019
    Vejle Turisttrafik investerer i en ny bus af mærket Volvo 9900. Den har plads til 52 passagerer og er blandt andet udstyret med teatergulv, så alle har et godt udsyn.

  • 2018
    Vejle Turisttrafik investerer i en ny dobbeltdækker af modellen Setra 431 DT. Den har plads til 78 passagerer og afløser vores Bova Synergy dobbeltdækker.

  • 2018
    Vejle Turisttrafik køber en ny bus af mærket Volvo 9900. Bussen har plads til 57 personer og en rejseleder.

  • 2018
    Vejle Turisttrafik laver aftale med Flixbus, der tilbyder fjernbusrejser i Danmark og resten af Europa i komfortable og moderne busser. Vejle Turisttrafik kører Flixbus’ rute fra Aarhus til Helsingør fem dage i ugen.

​​

  • ​2018
    Vejle Turisttrafiks tre nye korte turistbusser af mærket Isuzu kommer i begyndelsen af året ud at køre på de danske og europæiske veje.

  • 2017
    Vejle Turisttrafik køber sig ind i Bosch Car Service - Trekantens Erhvervscenter i Børkop. Med aftalen får busselskabet aktiemajoriteten i serviceværkstedet, der servicerer privatbiler, lastbiler og busser.

  • ​2017
    Vejle Turisttrafik udvider og køber nabogrunden Vindingvej 99 med et tilhørende en families hus fra 1980 på 124 m2, og et værksted opført i 2013 på 120 m2.

  • 2016
    Vejle Turisttrafik investerer i tre splinternye busser. Der er tale om en firestjernet Volvo-bus med plads til 57 personer og to Mercedes Sprinter minibusser med plads til 22 personer i hver bus, der alle kommer ud at køre fra 1. januar 2017.

  • 2016
    Vejle Turisttrafik overtager grunden, Vindingvej 101 og får mere plads.

  • 2015
    Firmaet stifter i samarbejde med Bent Thykjær, Thykjær Turisttrafik i Horsens.

  • 2014
    Panter Rejser køber rejsebureauet Jydske Buslinier. I forbindelse med handlen overtager Vejle Turisttrafik to busser fra Aale-firmaet.

  • 2012
    Konkursboet efter Ejnars Biler, Børkop, bliver købt. Med købet følger 10 busser.

  • 2012
    I forbindelse med, at Panter Rejser køber rejsebureauet Bajstrup Rejser, overtager Vejle Turisttrafik to busser fra Bajstrup Rejser.

  • 2000
    Vejle Turisttrafik overtager Holtum Turistfart. Med i handlen følger 3 busser.

  • 1995
    Vejle Turisttrafik vinder sin første licitation og får omsorgskørslen i Billund Kommune fra årsskiftet 1995/1996.

  • 1995
    Benny Petersen dør pludseligt, og sønnerne Henning Petersen og Benny Petersen(junior) driver busselskabet videre.​

  • 1990
    Benny Petersens yngste søn Benny Petersen(junior) køber sig ind i Vejle Turisttrafik.

  • 1986
    Vejle Turisttrafik bygger domicil på Lundahl Nielsens Vej 4 i Vejle-forstaden Vinding. Ejendommen indeholder bolig, kontor, garage og værksted. Ejendommen er den dag i dag domicil for firmaet.

  • 1985
    Benny Petersens (senior) hustru Else Marie Petersen dør.

  • 1984
    Sønnen Henning Petersen køber sig ind i Vejle Turisttrafik med en ejerandel på 25 procent.

  • 1980
    Vejle Turisttrafik udvikler eget logo og farvesammensætning, der stadig benyttes på selskabets busser.

  • 1975
    Benny Petersen (senior) køber en enkelt bus og begynder busforretning under navnet Vejle Turisttrafik med kontor og garage i Svendsgade i Vejle, men ret hurtigt lejer han yderligere garageplads på Ternevej i Vejle. De fleste af kunderne fra Carl Hansen Rutebiler følger med over til det nystartede busselskab.
    ​Vognmand Knud Larsen er i begyndelsen partner i firmaet. Han købes ud efter et par år. I de følgende år udvider Benny Petersen busforretningen lidt efter lidt.

Om Benny Petersen (senior)

Benny Petersen(senior) (1941-1995) er i 1960’erne turistbuschauffør hos den legendariske Tjæreborg-præst Eilif Krogager. Senere bliver han turistbuschauffør hos Carl Hansens Rutebiler i Vejle.

I forbindelse med at Vejle Kommune i 1975 køber Carl Hansens Rutebiler for at drive bybusserne, ønsker kommunen ikke at fortsætte firmaets lokale turistkørsel i Vejle, der blandt andet tæller udflugter, kørsel til ungdomsklub, svømmehal også videre.

Det bliver startskuddet til Vejle Turisttrafik. ​​​

Få et tilbud

Indtast dine ønsker til en tur og få et tilbud fra Vejle Turisttrafik. Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

- Rasmus Harlev Steffensen

Agroskolen, Hammerum

Det var endnu engang var en fornøjelse at køre med jer til Petershagen. Det var en super bus, og Jan er bare en god chauffør. 

- Hanne Clausen

Juelsminde mandagsklub

​Vi havde en dejlig tur med en super-god chauffør (Klaus Tjerrild, red.).

- Kent Jensen

Egeskov Aktivitet og Træning, Egtved

​Tak for en dejlig tur med god service. Egtvedgruppens deltagere nød turen i den vestlige del af Kolding kommune. Ros til vores chauffør.​

- Britta Abildsten

Sct. Norberts Kirke

Vi havde en på alle måder dejlig tur og vil gerne sige tak for den gode chauffør, som var hyggelig, dygtig og kendt med stedet. Det betyder meget for, at turen lykkes.

- Inger Thygesen​

Seniorklub Sydbank Vejle

TAK for en meget fin tur til Egeskov den 23.5. Jeres chauffør Claus var en hyggelig og dygtig chauffør - fin og sikker kørsel. Vi glæder os til at benytte Jer igen til vores næste udflugt i 2020.

Kontaktoplysninger

Telefon​: 75 85 94 88

E-mail: vt@vejleturisttrafik.dk

Medlem af Rejsegarantifoden - nr. 2476​​.

Vi har overenskomst med 3F.

Firmaoplysninger

Vejle Turisttrafik ApS

Lundahl Nielsens Vej 4, 7100 Vejle

Klik her for rutevejledning

Afdelinger:

Give

Bæksgårdsvej 17, 7323 Give.

Egtved

Tudvadvej 1B, 6040 Egtved.

Smidstrup

Vellingvej 10, Smidstrup, 7000 Fredericia.

CVR: 35388311

Medlem af Dansk PersonTransport